De nære ting

Da vi ankommer til Spanien, efter nogle hektiske uger med at gøre alt klar til vores nye liv i Spanien, tager det lidt tid at finde ind i den rette rytme. Vaskemaskinen, opvaskeren og ovnen i vores gamle spanske hus viser sig i den sammenhæng at være en uventet hjælp. Her i Casa Silva er elinstallationerne nemlig så gamle, at de store strømslugere umuligt køre samtidig, og de tvinger os derfor helt automatisk ned i tempo. ”Bare ærgerligt Sonny-boy” kan man så sige til sit multitaskende danske selv.

Men det føles egentlig som en stor lettelse. For det er jo det, vi er her for: at leve mere enkelt og i et roligere tempo. Fokusere på de nære ting. ”Mañana, mañana” og alt det der, som nemt kan lyde som en stor gedigen kliché. Men det er jo netop noget af det, jeg har hørt mig selv fortælle andre, før vi tog af sted: At vi ville styrke vores familiefællesskab og give os mere tid til de små ting i hverdagen. Og det hjælper de ydre ting, som ikke har meget nordisk effektivitet over sig, os med at huske, ligesom spaniernes afslappede facon giver os det skud tranquilizer, som vi har brug for. Det er godt for os, da vi, som den lidt rastløse familie med altid liiige lidt for mange ting i gang, ankommer i et noget højere gear, end omgivelserne hernede tillader.

På samme måde som vi bliver tvunget tage én ting af gangen, må vi også økonomisere mere med tingene. Med mængden af varmt vand, vi bruger på et bad, og med mængden af varer, vi må bære op af de mange trin i trappegaderne. Det hele er befriende enkelt. Hernede tager man en ting af gangen. Stille og roligt. Calma calma.